2023

  • Foreningens regnskab har for året 2023 givet et overskud på kr. 42.701, hvilket var kr. 40.001 bedre end budgetteret. Afvigelsen kan forklares ved sparede omkostninger og kursregulering af værdipapirer.
  • Egenkapitalen pr. 31. december 2023 er opgjort til kr. 40.464. Den totale hensættelse til vej udgør kr. 316.036.
  • Bestyrelsen anbefaler, at kontingentet for 2024 fastholdes på kr. 1.300.
  • Foreningen har udover vedligeholdelse af vejen ingen forpligtelser, udover de i regnskabet anførte.
  • Det er bestyrelsens opfattelse, at den årlige hensættelse til vedligeholdelse af vejen er rigelig til at dække udgifterne til fremtidig vedligeholdelse.
  • Der er i 2023 afholdt 2 arbejdsdage. En stor tak til de fremmødte for en god og aktiv indsats.
  • Vi forventer i 2024 at afholde 2 arbejdsdage, det bliver lørdag den 20. april og lørdag den 31. august.
  • Der har været forespørgsel om fældning af træer og erstatning med nye træer. Der er bred enighed i bestyrelsen om, at ønsket om fældning ikke kan imødekommes andet end i helt specielle tilfælde. Derimod har vi planer om at erstatte tidligere fældede træer med nye træer. Forskningen fremhæver netop træer som en af de allervigtigste måder at øge biodiversiteten, forbedre luftkvaliteten og skabe et sundere miljø. Træernes rødder suger også vand fra undergrunden, så i perioder med meget regn kan de være med til at optage noget af vandet, så det ikke belaster kloaksystemet.
  • Der er 3 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter på valg.
  • Tak til bestyrelsen for deres indsats i årets løb.

Ry, den 28. februar 2024/ Formand Birte Larsen


unsplash