Forbehold for skrivefejl. Vedtægter på skrift kan man henvende sig til formanden


NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

§1
Foreningens navn er "Grundejerforeningen Bøgevej"

§2
Foreningens hjemsted er Ry kommune (efter strukturreform 2007 Skanderborg Kommune) ved Skanderborg ret, der er foreningens værneting.

§3
stk. 1
Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige fælles interesser af enhver art i forbindelse med de under foreningens område hørende ejendomme.

stk. 2
Grundejerforeningen er berettiget til at fremskaffe og administrere de midler, der skal anvendes til realisering af foreningens formål, herunder fastsætte nærmere regler for, hvorledes medlemmerne skal betale bidrag.

stk. 3
De af foreningen til gennemførelse af nævnte foreningsformål trufne bestemmelser er fuldt bindende for de enkelte medlemmer. Foreningen er pligtig efter påkrav at tage skøde på eventuelle fællesarealer m.v. med derpå værende anlæg.

stk. 4
Foreningens bestyrelse skal være berettiget til at udfærdige et ordensreglement. Ordensreglementet, der skal vedtages af en generalforsamling med 2/3 af de fremmødte, træder i kraft fra det tidspunkt, det er udsendt til medlemmerne.

Forbehold for skrivefejl. Vedtægter på skrift kan man henvende sig til formanden


MEDLEMMERNE OG DISSE FORHOLD TIL FORENINGEN

§4
Foreningens medlemmer er de til enhver tid værende ejere af grunde, andelsenheder og dobbelthuse, der er eller vil blive udstykket fra matr. nr. 5 dc Siim by, Dover, jfr. lokalplan nr. 15 for området. Grundejerforeningen skal været berettiget til med 2/3 majoritet af de på en generalforsamling mødende medlemmer at træffe bestemmelse om, at også ejere af grunde udenfor foreningens område kan være medlemmer af foreningen, eller at grundejerforeningen kan sluttes sammen med en anden grundejerforening. Såfremt byrådet kræver det, har grundejerforeningen pligt til at optage ejere af grunde uden for lokaplanområdet eller til sammenslutning med anden grundejerforening.

§5
stk. 1
Når et medlem overdrager sin grund eller på anden måde ophører at være ejer af denne, er han fra overtagelesdagen ophørt at være medlem af foreningen og kan intet krav rette mod dennes formue.

stk. 2
Den ny ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligelser overfor foreningen, idet den tidligere ejer dog tillige vedbliver at hæfte for eventuelle retancer overfor foreningen, indtil den ny ejer har berigtiget restancerne og overtaget forpligtelserne.


stk. 3
Den tidligere ejer er pligtig at anmelde ejerskifte senest 14 dage efter overtagelsesdagen til foreningen ved dennes kasserer og i forbindelse hermed oplyse foreningen om den nye ejers navn og bopæl samt parcellens parcel nr. og matr. nr.


§6
stk. 1
Foreningens medlemmer hæfter i forhold til tredjemand ikke solidarisk for foreningens forpligtelser.

stk. 2
I forholdet til foreningen hæfter medlemmerne pro rata, hvilket også skal gælde for tab, som foreningen har på enkelte medlemmer.

stk. 3
Udgået.


stk. 4
I øvrigt betaler hvert medlem for hver grund, han ejer, et ¨årligt kontingent til foreningens administration og øvrige udgifter, at erlægge forud den 1. maj. Det årlige kontingent fastsættes af den ordinære generalforsamling.

stk. 5
Indbetaling af kontingent kan ske til foreningens bankkonto eller andet af grundejerforeningens betyrelse angivet sted.

stk. 6
Er et medlem mere end 1 måned i restance til foreningen, kan det pågældende beløb inddrives ad retslig vej, efter at der forinden er givet medlemmet skriftlig påmindelse om inden 8 dage, at berigtige restancen.

stk. 7
Alle omkostninger i forbindelse med inddrivelsen betales af vedkommende restant, der endvidere skal betale et administrationstillæg for restancen, svarende til 1/4 af årskontingentet.

stk. 8
Er restancen ikke indbetalt senest 8 dage før en generalforsamling, fortabes retten til at deltage i denne generalforsamling samt valgbarhed.

Forbehold for skrivefejl. Vedtægter på skrift kan man henvende sig til formanden


GENERALFORSAMLING

§7
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

§8
stk. 1
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned, første gang i 1985. Der indkaldes af bestyrelsen med 21 dages varsel ved indrykning i det lokale annonceblad.

stk. 2
Det påhviler hvert enkelt medlem i egen interesse at holde foreningen underrettet om enhver adresseforandring.

stk. 3
Dagsordenen, der fastsættes af bestyrelsen, skal meddeles hvert enkelt medlem senest 8 dage før generalforsamlingen.

stk. 4
Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

stk. 5
Sager, der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke sættes under afstemning. På hver ordinær generalforsamling skal følgende punkter behandles:

1 - valg af dirrigent
2 - bestyrelsens beretning om det forløbne år
3 - aflæggelse af regnskab underskrevet af bestyrelsen og revisorer
4 - rettidigt indkomne forslag
5 - fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent
6 - valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant
7 - valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
8 - eventuelt
(under eventuelt kan der ikke sættes forslag under afstemning)


§9
stk. 1
Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde og med samme frist som den ordinære, afholdes så ofte som bestyrelsen finder det nødvendigt, eller efter at mindst 1/4 af foreningens medlemmer - der ikke er i restance til foreningen - til bestyrelsen indgiver skriftlig motiveret begæring med angivelse af dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling. Når sådan begæring er indgivet til bestyrelsens, skal generalforsamlingen afholdes inden 6 uger efter dennes modtagelse.

stk. 2
Hvis ikke mindst 3/4 af de medlemmer, der har ønsket den ekstraordinære generalforsamling indkaldt, er til stedet på generalforsamlingen, kan dagsordenen nægtes behandlet.


§10
stk. 1
Generalforsamlingen vælger en dirigent, der på generalfosamlingen afgør alle tvivlsspørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde og stemmeafgivningen.

stk. 2
Hvert medlem har 2 stemmer for hver grund, denne ejer, jfr. §4.


stk. 3
Afstemningen sker ved håndsoprækning, medmindre generalforsamlingen eller dirigenten finder, at en skriftlig afstemning vil være mere hensigtsmæssig.

stk. 4
Stemmeafgivningen kan ske ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem. Intet medlem kan dog afgive stemme i henhold til mere end én fuldmagt. Der kræves ikke fuldmagt, når stemmeafgivelsen foretages af et medlem af vedkommendes husstand. Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal, jfr. dog §§ 3, 4, 11 og 18.

stk. 5
Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten og formanden, hvorefter den har fuld beviskraft i enhver henseende.

§11
stk. 1
Vedtagelse på en generalforsamling af beslutninger, der vedrører bevilling af midler udover til administrationen nødvendige, kan kun finde sted ved urafstemning. Beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Bestemmelsen om, at medlemmerne ikke hæfter solidarisk overfor trediemand kan kun ændres ved énstemmighed hos samlige medlemmer.

stk. 2
Når der på en genralforsamling er truffet gyldig bestemmelse om bevilling af midler udover det til administrationen nødvendige, pålæg af yderligere indskud fra medlemmernes side eller optagelse af lån, er bestyrelsen bemyndiget til at underskrive for foreningens medlemmer i ethvert forhold, der er nødvendigt til gennemførelse af generalforsamlingens beslutning.

Forbehold for skrivefejl. Vedtægter på skrift kan man henvende sig til formanden


BESTYRELSEN

§12
stk. 1
Bestyrelsen skal bestå af 6 medlemmer.

stk. 2
Den valgte bestyrelse konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer. I tilfælde af formandens forfald indtræder næstformanden som formand indtil næste generalforsamling.

stk. 3
Bestyrelsen samt suppleanterne vælges for to år ad gangen. Ved første generalforsamling vælges kassereren samt et bestyrelsesmedlem dog kun for 1 år. Genvalg kan finde sted.

stk. 4
Et bestyrelsesmedlem, der uden lovlig grund udebliver fra tre på hinanden følgende bestyrelsesmøder, må, hvis blot ét medlem af bestyrelsen kræver det, udgå af bestyrelsen, og suppleanten for ham indtræder da i hans sted.

§13
stk. 1
Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningens virksomhed - herunder drift og vedligeholdelse af fælles anlæg - og varetager dens formål og interesser. Bestyrelsen er dog berettiget til at ansætte og bestemme aflønning m.v. af medarbejdere til at forestå drift og vedligeholdelse af eventuelle fælles anlæg.

stk. 2
Der afholdes møde, så ofte formanden eller to medlemmer finder det nødvendigt. Over det under forhandlingerne passerede føres en protokol, der skal fremlægges og godkendes af bestyrelsen på det næstfølgende bestyrelsesmøde.

stk. 3
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer giver møde.

stk. 4
Bestyrelsens beslutning træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§14
Foreningen tegnes overfor trediemand af et flertal af bestyrelsen eller af formand og kasserer i foreningen. Ved gældsstiftelse og/eller pantsætning tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

Forbehold for skrivefejl. Vedtægter på skrift kan man henvende sig til formanden


REVISORER OG REGNSKAB

§15
stk. 1
Generalforsamlingen vælger to revisorer og en revisorsuppleant. Genvalg kan finde sted.

stk. 2
Revisorerne gennemgår mindst én gang halvårligt foreningens regnskab, der føres af kassereren efter bestyrelsens nærmere bestemmelse og forvisser sig om, at de i regnskabet opførte aktiver er til stede, hvorefter de indgiver deres revisionsbemærkninger til bestyrelsen.

stk. 3
Revisorerne kan når som helst foretage kasseeftersyn og skal foretage et sådant uanmeldt mindst én gang årligt.

§16
Foreningens regnskabsår er kalenderåret, første rengskabsår dog fra foreningens stiftelse og indtil 31.12.1984. Regnskabets skal tilstilles revisorerne inden den 1. februar og skal af disse være revideret såvel talmæssigt som kritisk så betids, at en ekstrakt med revisionspåtegning kan udsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelse til generalforsamlingen.

§17
stk. 1
Medlemmernes indbetalinger foretages til kassereren, der indsætter foreningens midler i bank, sparekasse eller på girokonto i foreningens navn.

stk. 2
På kontoen kan kun hæves af kassereren i forbindelse med enten formanden eller næstformanden.

stk. 3
Den kontante kassebeholdning må ikke overstige kr. 500,00

§18
Foreningens opløsning kan kun finde sted efter forslag fra bestyrelsen eller 50% af foreningens medlemmer og kan kun vedtages efter de om lovændringer gældende regler. Forslaget skal indeholde bestemmelse om anvendelse af foreningens formue. Foreningen kan dog ikke opløses uden samtykke fra den påtaleberetiigede.

Forbehold for skrivefejl. Vedtægter på skrift kan man henvende sig til formanden


SÆRLIGE BESTEMMELSER

§19
Fremkommer der spørgsmål, hvorom disse love intet foreskriver, er bestyrelsen pligtig efter bedste evne og overbevisning at afgøre og løse disse, men skal dog fremlægge sagen til medlemmernes godkendelse ved førstkommende generalforsamling. I særdeles vigtige anliggender skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsmling.




§20
Ingen vedtægtsbestemmelse må være i strid med tinglyste deklarationer elle rnogen kommunal vedtægt.

§21
stk. 1
Det påhviler medlemmer, som er ejere af ubebyggede grunde, at renholde disse for ukrudt, affald m.v.

stk. 2
Hvis den stk. 1 nævnte forpligtelse ikke overholdes efter henstilling fra grundejerforeningens bestyrelse, kan denne lade det nødvendige arbejde foretage på grundejerens bekostning.

stk. 3
Har grundejeren ikke inden en måned efter påkrav betalt omkostningerne ved det i stk. 2 udførte arbejde, træder bestemmelserne i §6, stk. 6, 7 og 8 i kraft.

Forbehold for skrivefejl. Vedtægter på skrift kan man henvende sig til formanden


GODEKENDELSE M.V.

§22
stk. 1
Samtlige udgifter i forbindelse med foreningens stiftelse betales af foreningen.

stk. 2
Ovenstående love er vedtaget på en dertil indkaldt generalforsmaling den 29. maj 1984, og ændret på ordinær generalforsamling den 24. marts 1999.


unsplash